Følgeskade

Om arten

Følgeskaden minder om en rødbrun dværgudgave af en stork: den har en kompakt skadeform, et varmt kastanjebrunt hoved og uforholdsmæssigt lange ben. Arten er kendt for sin tilbøjelighed til at følge mennesker, der løber. Hvis man befinder sig i nærheden og går for hurtigt, vil Følgeskaden med stor sandsynlighed sætte efter i samme retning. Mange mennesker tror derfor, at den jager dem. Det gør den ikke. Følgeskaden er ganske ufarlig og følger bare efter, fordi løbende bevægelse tilsyneladende er meget interessant.

Tre hurtige facts

1. 1

   Følgeskaden jager ikke mennesker, selv om den ofte bliver opfattet sådan.

2. 2

   Arten følger med stor sandsynlighed efter personer, der går for hurtigt i nærheden.

3. 3

   Den kan følge samme løber i op til 2,4 kilometer uden at vise tegn på at ville indhente vedkommende.

Kendetegn

• Dværgstorkelignende kropsform med meget lange ben
• Følger løbende mennesker uden aggressiv adfærd
• Stopper som regel, når personen foran den stopper
• Virker forvirret over at blive opfattet som en trussel

Levested

Følgeskaden holder til på åbne stier, legepladser og grønne områder, hvor den kan følge efter mennesker uden at skulle forcere forhindringer. Den trives bedst i nærheden af personer, der pludselig sætter farten op.

• Parksti
• Legeplads
• Idrætsanlæg

Føde

Insekter, bær, frø og smådyr fra stiens kant. Den spiser gerne undervejs, men stopper normalt, hvis det menneske, den følger, stopper.

Yngleadfærd

Reden placeres i lave træer nær stier med høj menneskelig aktivitet. Ungerne begynder at følge forældrene efter få dage og skifter gradvist fra at følge fugle til at følge joggere, pædagoger og personer, der har travlt.

Lyd og kald

Et muntert, gentaget “kjak-kjak”, der bliver hurtigere, når personen foran den løber hurtigere.

Billedgalleri

Seneste observationer

Der er endnu ingen godkendte observationer af denne art.

Kilder og referencer

• Atlas over danske ynglefugle
• Dansk Ornitologisk Årsrapport