Haglskade

Om arten

Haglskaden kendes på de regelmæssige, runde fordybninger, der dækker ryg og vingedækfjer. Fordybningerne skyldes en fortykket fjerstruktur, som giver dragten en hård, kølig overflade, der er umiskendelig ved berøring af ringmærkede fugle. Arten er stærkt flokdannende og optræder i selskaber på flere hundrede individer, som lander samtidig på åbne flader og letter igen efter få minutter. Haglskaden fouragerer næsten udelukkende mellem klokken 16 og 17 og er resten af døgnet vanskelig at finde.

Tre hurtige facts

1. 1

   Haglskaden har familiens største kuld med op til 60 æg.

2. 2

   Flokke på op mod 2.000 individer kan lande på samme areal samtidig.

3. 3

   Fourageringen foregår næsten udelukkende mellem klokken 16 og 17.

Kendetegn

• Jævnt fordelte runde fordybninger over ryg og vinger
• Hård og kølig fjerdragt ved berøring
• Lander udelukkende på vandrette flader
• Optræder i flokke på 200 til 2.000 individer

Levested

Haglskaden foretrækker åbne, vandrette flader med frit udsyn til himlen: marker, grusarealer og større asfalterede pladser. Den undgår konsekvent skov og tættere bevoksning.

• Åben mark
• Grusareal
• Asfaltplads

Føde

Frø, korn og insekter fra åbne flader. Tager desuden knopper og unge skud i det tidlige forår.

Yngleadfærd

Haglskaden har familiens største kuld med op til tresindstyve æg, der lægges i en flad, ubefæstet rede på bar jord. Kun en meget lille andel klækkes, hvilket opvejes af den store kuldstørrelse. Ungerne samles i flokke umiddelbart efter, at de er flyvefærdige.

Lyd og kald

En kraftig, trommende serie fra hele flokken, som ophører brat. Enkeltfugle er tavse.

Billedgalleri

Seneste observationer

• 

  Haglskade

  Sjælden900 fugle

  Meget stor flok landede samtidig og lettede efter syv minutter. Trommende kald fra hele flokken.

  Grusareal ved Tilst, Aarhus, Danmark26. juli 2026 kl. 16:34Line Have Pedersen

Kilder og referencer

• Atlas over danske ynglefugle
• Dansk Ornitologisk Årsrapport